Nyheder oktober 2019

Kære Voxviva- interesserede !

Voxviva- forløbet 2016/17 blev afsluttet på øen Anholt i maj efter ni intense frugtbare klingende måneder
med stemmernes liv og livets stemmer og en vidunderlig gruppe deltagere.
Jeg er meget lykkelig for at få muligheden for at arbejde i dybden og højden
og på alle måder mange-dimensionelt med den menneskelige stemme og den menneskelige kreativitet på Voxviva.                           
Jeg har selv lært meget af arbejdet med kursisterne gennem årene med Voxviva.

Tak til Jer alle !

Det lange Voxviva-kursus har nu holdt pause nogle år, fordi jeg har været meget optaget
af det store internationale projekt Singing Our Place, som med fokus på stemmer og resonans
gennem kunstneriske processer undersøger vores forbindelser til vores levende omgivelser
og vores fælles fremtid. Du kan se mere om projektet på www.teaterviva.dk

Det lange Voxviva -forløb vil helt sikkert genopstå fornyet og udviklet om nogle år
og indtil da, er det muligt at deltage i kurser, solosessioner og gruppeforløb
i Specularhuset i Aarhus C, i Hjortshøj eller rundt om i landet,
hvor jeg kan indbydes til at komme og lave kurser specielt til din målgruppe.

Du kan kontakte mig på teaterviva@gmail.com og få mere information herom.

kærlig hilsen Katrine

Nyhedsbrev Januar 2018

Godt Nytår !

Lyset er på vej tilbage og vinteren giver mulighed stadig for hvile og refleksion.
Jeg havde endnu et rejsende efterår med ophold på Nordisland og Nordgrønland; begge dele som en del af mit nordiske projekt Singing Our Place. Et projekt som undersøger forbindelserne mellem mennesker, natur og vores fælles fremtid gennem research, workshops og kunstneriske værker.
Det tager sit udgangspunkt i den menneskelige stemme og sangen, som forbinder os med os selv, med hinanden og med vores omgivelser, vore landskaber.

Teater Viva, som jeg er kunstnerisk leder af, skabte i 2016 en stor musikteaterforestilling i Nordgrønland, som en del af Singing Our Place. Forestilingen hedder Pinngortitaq Nipilutsigu og er skabt som et community art project i samarbejde med professionelle Inuit-scenekunstnere og lokale beboere i Ilulissat. Forestillingen blev en stor succes og er nu inviteret på turne i 2018 af Grønlands Nationalteater.Vi har prøver i marts og spiller i hele august måned 2018.

Derudover har jeg indledt et samarbejde med den amerikanske komponist og elektroniske musiker Michael Mcdermott, som jeg mødte på Island og lavede en koncert med. I juni 2018 mødes vi igen i Berlin og skaber mere musik og koncerter sammen.

I juni skal jeg også være gæsteforelæser på en konference om Knowing By Singing på British Museum i London og fortælle om Singing Our Place-projektet.

PÅ grund af disse og flere andre nytilkomne aktiviteter i 2018, er Voxviva- forløbet udsat til først at starte i 2019. Jeg beklager overfor Jer der har gået og ventet og glædet Jer !

I er altid velkomne til at komme til solo – eller gruppesessioner i min sal i Hjortshøj.
I er også velkomne til at invitere mig til at komme til Jer med et skræddersyet kursus, der passer til Jeres behov. Det kan være som et privat kursus, et kursus på arbejdspladsen eller konferencen eller kulturarrangementet.

Kontakt mig på teaterviva@gmail.com eller 50547024.

I løbet af året, vil jeg til gengæld skrive forskellige tekster med udgangspunkt i Voxviva-arbejdet; et holistisk kunstnerisk udviklingsarbejde med fokus på den menneskelige stemme.
Jeg vil tage afsæt i de fem moduler på Voxviva-uddannelsen og de tematikker og teknikker, som jeg har udviklet gennem 10 års forløb med Voxviva-uddannelsen.

Kærlig hilsen Katrine

Velkommen til Katrines blog !

Foråret er kommet med udsprungne træer og vilde mælkebøtter der boltrer sig i det grønne friske græs. Og Voxviva-forløbet 2016-17 er på vej til Modul 5 på Anholt. Her skal der springes ud med de personlige stemmeprojekter fra hver enkelt i gruppen. Og så skal hele gruppen af 3 mænd og 6 kvinder selvfølgelig også nyde godt af Voxviva -forløbets faste ingredienser af meditation, kropsarbejde, improvisation, dans, sang, toning, åndedræt, drømme, indre billeder og skabelser i møde med Anholts fantastiske natur , den høje himmel og det klare hav. Jeg glæder mig !