Nyheder august 2017

Kære Voxviva- interesserede !

Voxviva- forløbet 2016/17 blev afsluttet på øen Anholt i maj efter ni intense frugtbare klingende måneder
med stemmernes liv og livets stemmer og en vidunderlig gruppe deltagere.
Jeg er meget lykkelig for at få muligheden for at arbejde i dybden og højden
og på alle måder mange-dimensionelt med den menneskelige stemme og den menneskelige kreativitet på Voxviva.                            Jeg har selv lært meget af arbejdet med kursisterne gennem årene med Voxviva.

Tak til Jer alle !

Jeg har haft nogle overvejelser i min sommerferie i år,
som har ført til, at jeg har besluttet først at starte det næste Voxviva-forløb i 2018. Det handler om, at jeg har lavet uddannelsen i 10 år nu 
og den har fundet en flot form, som virkelig fungerer. Jeg er dog nysgerrig på,hvordan jeg yderligere kunne forme og udvikle forløbet.

Desuden har flere og flere mennesker spurgt mig, om jeg ikke godt ville skrive noget
om dette unikke Voxviva-arbejde og jeg føler, at tiden er kommet,
hvor jeg skal tage disse opfordringer alvorligt.
Jeg vil bruge det kommende år på at skrive om Voxviva-arbejdets aspekter
 og også derigennem udvikle og fordybe materiale til det næste forløb i 2018/19.

Derudover er der nogle kunstneriske projekter, som gennem længere tid har presset sig på                             
og som jeg også bliver nødt til at fordybe mig i.

Til gengæld vil jeg holde flere åbne kurser i det kommende år,
som vil indeholde introduktion til de redskaber og tematikker,
som udvikles på Voxviva-forløbet.

Jeg vil reklamere for disse på Facebook og på min hjemmeside og på Voxviva-hjemmesiden.

Det er også altid muligt at lave sig et individuelt forløb hos mig i Hjortshøj.

På denne nye blog her på Voxviva-hjemmesiden, vil jeg fremover dele tanker og erfaringer fra Voxviva-arbejdet,
så det bliver muligt at følge skriveriet.

Tilmelding til det næste forløb med start i oktober 2018 er åben nu.
Der vil fortsat kun være 10 pladser. Skriv til teaterviva@gmail.com, hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

kærlig hilsen Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *